ERHVERVS- OG LEDELSESPSYKOLOGI

PER ØSTERGAARD

"Der er noget dybt menneskeligt, en slags lederskabets grundsubstans, et sted neden under den synlige lederrolle, som ikke kan rekvireres og klikkes på plads i hjernen som en anden applikation eller teknisk forbedret komponent." (Per Østergaard, Jyllands-Posten, 24/10, 2012).


SPECIALER
Personligt lederskab
Personlig lederudvikling
Motivationspsykologi
Testpsykologi


PUBLIKATIONER
2004-2017: 99 ledelsesklummer i Morgenavisen Jyllands-Postens erhvervssektion
1985: Dynamisk lederskab. Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, (49), 73-80.
1986: Plan i egen udvikling. Civiløkonomernes Forlag.
1992: Dynamisk lederskab. Ledelse & Erhvervsøkonomi, (56), 103-112.
1993: Sammen med Erik Johnsen: Tre i Tredje. Børsens Forlag.
1994: Dynamisk Lederskab. Dafolo Forlag.
1996: Plan i egen udvikling. Dafolo Forlag & Børsens Forlag.
1997: Motivation – vejen til større resultater. Børsens Forlag.
2002: Ved Himlens Port. Børsens Forlag.
2003: Personlig Udvikling. Børsens Forlag.
2013: Lederiets substans. Hypoteser om lederpersonligheden. Handelshøjskolens Forlag.
2016: Sammen med Annemarie Østergaard: Mål:12. Eksamenspsykologi ved mundtlig eksamen. Forlag1.dk. 



GRUNDBOG OM LEDERPERSONLIGHED
Per Østergaard (2013). 
Lederiets substans. Hypoteser om lederpersonligheden. Handelshøjskolens Forlag.


FOREDRAG

IND UNDER HUDEN PÅ POLITISK TOPLEDELSE
Findes der et DNA for politisk lederskab? Eller kan det hele læres?

Hvad får den politiske topleder til at fortsætte, selvom alle redaktioner er gået i gang med offentlig stening? Selvom baglandet har indledt sit magtkup? Selvom familien for længst har fået politisk allergi?

Hvad er det, der driver den politiske topleder? Findes den politiske bacille? Hvor højt rangerer idealismen, magten, anerkendelsen og berømmelsen?


LEDERIETS SUBSTANS - DEN PERSONLIGE FAKTOR
Foredraget går ind under huden på et halvt hundrede forhenværende danske topchefer. Metoden har været selvbiografiske lederskabsberetninger og dybdegående interviews af koncernchefer, ejerledere, departementschefer, universitetsrektorer, fagforeningsbosser, topchefer for interesseorganisationer, ministre og partiledere.

Gennem citater og analyseudtræk får du et direkte kendskab til både ledelsesmedaljens forside og dens bagside. Forhenværende topledere risikerer ikke længere noget ved at fortælle den fulde sandhed. Det meste af den er kommet frem i disse interviews og lederskabsberetninger. En regulær gennemgående lederpersonlighed hos toplederen toner mere og mere klart frem på lystavlen.